E-commerce & Marketing ansvarlig
Lokation: Lautruphøj 5-7, 2750 Ballerup
Ansøgningsfrist: 26. januar 2025
Vi holder løbende samtaler.
Har du et skarpt øje for design, flair for digital markedsføring og en analytisk tilgang til at forstå kundeadfærd? Hos Pinetree, et dansk (direct-to-consumer) golf performance mærke, går vi et spændende 2025 i møde. Lancering af nye produkter og test af nye markeder er blot en del af menuen. Derfor søger vi en fuldtids E-commerce / Marketing ansvarlig, der kan føre vores digitale aktiviteter til det næste niveau.
Din rolle:
Du vil får ansvar for at designe og drive www.pinetreegolf.dk med fokus på at skabe en brugervenlig, visuelt stærk og konverteringsoptimeret webshop. Samtidig vil du udvikle og eksekvere digitale kampagner, der engagerer vores målgruppe og styrker vores brand – og analysere data for konstant at forbedre vores resultater
Dine primære opgaver:
Webshop-design og optimering:
- Opbygning og videreudvikling af vores webshop, så den både er visuelt tiltalende og nem at navigere.
- Sikre optimal brugerrejse fra første klik til færdigt køb.
- Oprettelse og præsentation af produkter, der afspejler vores brandidentitet.
Digital og paid marketing:
- Udvikling og styring af kampagner på Google Ads, Meta, og andre relevante betalte kanaler.
- E-mail marketing (Klaviyo) og automation, der skaber personlige og relevante kundeoplevelser.
- Strategisk brug af remarketing og retargeting for at maksimere konverteringer.
Dataanalyse og optimering:
- Dybdegående analyser af kundeindsigter og adfærd via relevante værktøjer
- Tracking og optimering af kampagners performance baseret på data.
- Løbende rapportering og anbefalinger til forbedring af webshop og marketingaktiviteter.
Hvem er du?
- Du har erfaring med CMS’er såsom Shopify eller WooCommerce
- Du mestrer digital markedsføring og er skarp til at optimere annoncer og kampagner.
- Du er kreativ og har erfaring med programmer såsom Photoshop og Illustrator.
Victor Ohlendorff
Har du spørgsmål, så kontakt mig!
voh@pinetreegolf.com
+45 31 44 59 08